Efter at have været i Lijiang i et par dage, kan jeg roligt sige, at det nok er det mest fascinerende sted som jeg hidtil har besøgt i Kina. Det er næsten umuligt at forestille sig hvor smukt området er, og selvom at jeg har taget nogle gode billeder, så gør de ikke stedet ære.
Lijiang ligger i bjergene, ca. 2.600 meter over havets overflade. Vi er altid omringet af bjergtoppe og smuk natur. Vi besøgte Old Town, som er holdt i den gamle stil med de velkendte skrå kinesiske hustage, med små vandløb og floder som løber igennem hele byen. Der er små boder på hvert et gadehjørne, hvor de sælger mad, snacks og drikkevarer. Man kan til enhver tid sætte sig ved små borde som står rundt omkring og nyde et grillspyd, en majskolbe, en pandekage eller hvad man nu skulle have lyst til. Noget, vi benyttede os kraftigt af.
I Old Town går kvinderne rundt i farvestrålende sommerkjoler, ofte suppleret med tørklæder som er købt lokalt, og fremstillet af stedets Xian-minoritet. Ofte sidder de i små butikker på gaden og håndvæver tørklæderne mens folk går forbi og kigger på. Stedet sprudler af aktivitet: Alting foregår på gadeniveau, og butikkerne står vidt åbent så man kan gå lige ind og kigge.
Vi holder til i en lille landsby ved navn Shuhe, på et lille, hyggeligt vandrehjem der har moderne faciliteter (herunder trådløst internet som er årsagen til at jeg kan skrive dette), men uden at det går ud over stedets historiske indtryk. Ligesom Old Town er Shuhe gennemtrævlet af små vandløb. Et sted munder de ud i en lille sø omgivet af restauranter, hvor der er live musik og udendørs servering om aftenen. Shuhe er efterhånden reduceret til et turiststed hvor langt de fleste indbyggere holder til for at tjene en skilling eller to på turisterne. Man kan f.eks. prøve at ride på en pony, få taget foto med lokale i traditionelle dragter osv. osv.
Jeg prøver stadig at vænne mig til den tynde luft i disse højder. Vi blev frarådet at tage bad den første dag, at drikke masser af vand samt generelt at undgå unødvendig fysisk aktivitet. Men den tynde luft kan alligevel godt mærkes lidt på kroppen, hvilket dog er helt normalt når man ikke bor der til daglig.
Men området er billedskønt og idyllisk, og allerede ved ankomsten kunne jeg føle en indre ro i kroppen, givetvis affødt af følelsen af at “være kommet væk fra det hele”.
Indtil videre er ferien en stor success.
Nye kommentarer