Er det ikke rart, når du kan mærke, at du udvikler dig?

Da jeg og Lin først flyttede sammen i lejlighed, synes jeg selv at jeg var god til at lave mad. Jeg lavede da også en udmærket kødsauce og en fortræffelig lasagne, men når jeg prøvede nye retter, var successen ikke altid til at tage og føle på. Jeg fik da kokkereret nogle gode retter indimellem, men når jeg stod nede i supermarkedet og skulle finde på noget, vendte jeg altid tilbage til de samme gamle retter: Spaghetti med kødsauce, lasagne, frikadeller og steaks.

Det blev trættende i længden. Og frustrationerne voksede i takt med at jeg indså, at jeg planlagde den samme aftensmad som vi havde fået ugen før, eller ligefrem dagen før. De tanker havde jeg vel nok for et års tid siden eller mindre.

I går gik det op for mig, at det nok er et halvt år siden, at jeg overhovedet har lavet noget med pasta. Mine evner indenfor madlavningen må da have bedret sig. Nu laver jeg hjemmelavede fiskefileter, steaks med stegte løgringe og strimlet paprika, vi drikker mere rødvin og laver hjemmelavede smoothies, og forleden lavede jeg oksesteg med tzatziki og ovnstegte rodfrugter.

Vi er blevet sundere og spiser mere varieret, og det er da ikke så ringe. Måske skulle der bare en vis mængde pizzaer og shawarmaer til før at det gik op for mig, at det oftest er både billigere, sundere og smagsmæssigt mere interessant at lave maden selv. Og så ved vi jo også, hvad der er i