Category Archives: Livgarden

Garder-fotos

Garder-fotos

Efter at have brugt et år af mit liv i Den Kongelige Livgarde, ville det jo være et spild, hvis alle de gode billeder som jeg fik taget, gik til spilde.

Dengang (i 2001/2002) slæbte jeg dydigt et engangskamera med ud i felten uge efter uge. Jeg havde et digitalkamera, men det havde næppe overlevet strabadserne: Angreb igennem vandløb med gasmaske, nådesløs kulde i vintermånedernes BSO’er, det støvede, snavsede, rumlende indre i en PMV, og generel mishandling af alt udstyr, der var så uheldigt at blive slæbt med ud på panserinfanteriets daglige udendørsaktiviteter.

Så alt blev dokumenteret intensivt med et engangskamera, kombineret med min ugentlige dagbog som også stadig kan ses på denne hjemmeside. Tilbage i 2001/2002 skannede jeg selv billederne ind på computeren, men i en relativt lille opløsning. Og nu, 8 år senere, har jeg så fået en fotobutik til at indskanne de oprindelige negativer til deres digitale modstykker, i en noget mere habil opløsning. Mens mange er blevet gode, bærer nogle af billederne desværre også præg af misligholdelse.

Men nu er de her, og de er kommet for at blive! Over 200 fotos fra min tid i Den Kongelige Livgarde, som hidtil kun har været tilgængelige på min gamle vintergarder-side, der for længst er lukket. Og for ikke at overbebyrde dig, har jeg udvalgt de 100 bedste, som du kan se i mit billedgalleri.

Go take a look!

Fotos fra Livgarden

Fotos fra Livgarden

Som du muligvis allerede ved, aftjente jeg min værnepligt ved Den Kongelige Livgarde på Høvelte kaserne i 2001-2002. Du ved måske også, at jeg tidligere har haft min egen hjemmeside om Livgarden, som dog for længst er taget ned igen på grund af manglende aktivitet. Hjemmesidens to hovedattraktioner var billedarkivet og min personlige dagbog.

Hver dag førte jeg dagbog om tilværelsen i Den Kongelige Livgarde, som blev overført til hjemmesiden en gang om ugen, når jeg havde weekend-orlov. Efter hjemmesidens nedlæggelse overførte jeg dagbogen til min private hjemmeside, som er den du befinder dig på nu. Men billedarkivet har ladet vente på sig.

Årsagen var dengang, at jeg manglede et ordentligt digitalt fotoalbum. Til min hjemmeside om Livgarden havde jeg kodet mit eget, men jeg havde fundet ud af, at hvis jeg selv byggede min hjemmeside fra bunden, brugte jeg al min tid på koden, i stedet for at fokusere på indholdet.

Og nu da jeg har et lækkert, brugervenligt hjemmesidesystem med et elegant fotoalbum, er problemet at mine gamle fotos er for små til den moderne verdens høje skærmopløsninger. Jeg vil derfor skanne dem ind igen i en højere opløsning, så man kan se, hvad de skal forestille.

Jeg har allerede skannet de første 25 billeder ind, og lagt dem i albummet Den Kongelige Livgarde. Resten følger trop efterhånden som jeg får skannet dem ind, så husk at  følge med på sidelinien.

Træd af :-)

Uge 54: ENDEX!

Uge 48, og den 29. november. Den sidste uge, og den sidste dag i vores tjenestetid i Den Kongelige Livgarde. Den dag, som alle har glædet sig til i meget, meget lang tid. Den dag, hvor vi bliver hjemsendt. Ugen havde ikke så meget at byde på. Alt var blevet vedligeholdt, så vi manglede bare at aflevere alle vores stumper og få de sidste ting på plads, så vi kunne komme hjem.

Read more »

Uge 53: Helvede tur-retur

Jep, endnu en uges kogning tæt på hjemsendelsen… og dog! Vores soldateruddannelse er et overstået kapitel, og vi har sådan set nået alt det, der skulle nås. Den resterende tid skulle faktisk bare bruges på at gøre os klar til hjemsendelse. Men HOK (Hærens Operative Kommando) syntes lige, at de ville bruge os til Hærens Kampskole. Kort fortalt er det nogle løjtnantselever (som på dette tidspunkt i uddannelsesstadet er sergenter), som skal på en feltøvelse, så de kan prøve at lede en rigtig deling/gruppe i krig. Dette er en forholdsvis vigtig øvelse for dem, og hvis de ikke klarer sig godt nok, ja så bliver de ikke løjtnanter. Men de skulle ihvertfald bruge nogle soldater at manipulere rundt med, og det blev os! Surt show! Read more »

Uge 52: Vedligeholdelse, optælling og militær tre-kamp

Dette ville være en rigtig koger-uge i følge øvelseslisten. Men i stedet for at nå det hele på et par dage og få fri resten af tiden, blev aktiviteterne fordelt ud over hele ugen, og så fik vi tidligt fri hver dag. Read more »

Uge 51: Jylland: Kentaur-øvelse

Endnu en uges øvelse. Det specielle ved denne øvelse er, at det er vores sidste. Vi skal stadig lidt i felten inden den endelige hjemsendelse den 29. november, men ikke som vi er vant til. Vi nærmer os nemlig det tidspunkt hvor dem som skal udsendes til Kosovo, bliver sorteret ud af kompagniet, og over i 1. PNINF. Delingerne og grupperne bliver opløst og omstruktureret. Det bliver sikkert et stort kaos, men nu må vi se… Read more »

Uge 50: Jylland: Bataljonsøvelse med garderhusarregimentet

På denne øvelse skulle der ske ting og sager, og det gjorde der! Hele øvelsen involverede, foruden os selv (Den Kongelige Livgarde) også 1. panserbataljon fra Gardehusarregimentet samt dele af Ingeniørregimentet. Read more »

Uge 49: Ferie

En uges kogning – ja tak!

Uge 48: Jylland: Bykamp i Brikby

Denne uge bød på noget som mange havde glædet sig til i lang tid, jeg selv iberegnet. Alle former for kamp vi nogensinde har lavet, er foregået i felten – henover marker, gennem skove, over bakker, gennem vandløb og så videre… nu var tiden inde til at prøve noget nyt: Bykamp! Read more »

Uge 47: Jylland: Skydning i Boris

Dette var vores første uge i Jyllandsperioden. Vi kunne selvfølgelig ikke lade hele mandagen gå til spilde med ligegyldig transport til Jylland, så vi måtte stå tidligt op… klokken 3:30… Read more »