Category Archives: IT generelt

Få nu styr på dine kodeord!

Facebook, Twitter, netbanken, virk.dk, Jubii, Yahoo, Google, Flickr, Kelkoo osv. osv. osv.

Listen er lang. Mængden af hjemmesider, som kræver adgangskoder er enorm, og indtil at OpenID bliver standard, er det op til dig selv at holde styr på adgangskoderne. Et problem, som de fleste mennesker slås med.

Min løsning var engang et tekstdokument med sitets navn som overskrift, sorteret alfabetisk, og med adgangskoden stående ved siden af. Jeg skulle så slå op i filen hver eneste gang jeg skulle bruge et kodeord. Langsomt, trælt, belastende. Men sådan behøver det slet ikke at være.

Løsningen er ikke at bruge den samme adgangskode på samtlige sites. Hvis nogen gætter koden (og det gør de sikkert let, hvis du har valgt noget tåbeligt såsom navnet på din hund, eller din datters fødselsdag), har Mallory (hackernes navn på en vilkårlig person, som har ondt i sinde) fuld adgang til alle dine profiler. Og måske også din netbank?

Min tekstfil med adgangskoder er for tiden reduceret til at være næsten ikke-eksisterende. Og det samme kan din blive. For med lidt god systematik vil du kunne have forskellige adgangskoder til alle dine hjemmesider og samtidigt kunne huske dem alle!

Jamen, hvordan dog det?! Hvilken magi er mon på spil her? Simpelt…

En god adgangskode er på mindst 8 tegn, indeholder tal og bogstaver, kombinerer evt. store og små bogstaver og er ikke et ord som kan slåes op i ordbogen, ej heller et tal som fortæller noget om din nære familie eller venner. Ved at slække blot en smule på disse krav, kan du lave korte, meningsfulde adgangskoder som du øjeblikkeligt husker.

Vælg en fast bogstav- og talkombination på f.eks. 4 tegn, og kombiner dem med et meningsfuldt ord fra den hjemmeside, du opretter adgangskoden hos. Du kan lade længden være arbitrær, eller du kan lade den være fast, valget er dit. Men foretag valget inden at du begynder at konstruere dine koder. Lad os tage et par eksempler:

Som fast kode vælger jeg ‘Kre9′. Der er et stort K og et 9-tal, og det giver ikke mening. Det er ikke navnet på min hund eller kat, eller familiens sorte får. På Facebook kan jeg vælge ordet ‘face’ som sidste del af adgangskoden,  som derfor bliver: ‘Kre9face’. Dette er et rigtig godt kodeord. Godtnok findes ‘face’ i engelskordbogen, men derudover er det næsten umuligt at gætte. For Flickr kan dit kodeord så være ‘Kre9flic’, og for netbanken kan det være ‘Kre9bank’, og så fremdeles.

Reglen er, at du skal vælge noget fra sitet, som du husker mellem dine besøg. F.eks. sitets navn eller en kombination af bogstaverne deri. Hvis du i forvejen har taget en beslutning om at alle dine adgangskoder skal være på præcis 8 tegn, vil du også kunne huske, at “flickr” nødvendigvis må blive til “flic” uden det sidste ‘kr’. Den tilfældige del af adgangskoden (‘Kre9′) vil du uden tvivl kunne huske, da den går igen i alle dine koder. Du kan også lave en regel om, at du skriver hele sitets navn i dine koder, så længe at du sørger for at være konsistent i overholdelsen af dine regler. Og så vil du aldrig glemme en adgangskode igen.

Og se så at få lavet om på dine koder!

Det første århundrede

Så er det vist endelig blevet bevist, at programmører også har humor.

Da jeg læste et bestemt afsnit af PostgreSQL manualen (PostgreSQL er en open-sorce database manager), som omhandler datohåndtering, faldt jeg over følgende geniale formulering angående århundreder:

The first century starts at 0001-01-01 00:00:00 AD, although they did not know it at the time. This definition applies to all Gregorian calendar countries. There is no century number 0, you go from -1 to 1. If you disagree with this, please write your complaint to: Pope, Cathedral Saint-Peter of Roma, Vatican.

Ja, man skal ihvertfald ikke være for hurtig til at fordømme udviklerne for den tilsyneladende mærkelige håndtering af århundreder.

Effektiviser dine løkker

Hvis du har noget kode som ikke kører hurtigt nok, så start med at kigge på dine løkker, og spørg dig selv: Findes der nogle kodelinier i mine løkker, som jeg med fordel kan placere udenfor løkken, uden at det ændrer på funktionaliten?

Lad mig illustrere med et kort eksempel:


foreach($posts as $somePost)
{
  $now = date('Y-m-d H:i');
  echo $somePost->getTitle() . ', sidst læst ' . $now;
}

Kan du se problemet?

Datoen beregnes for hver enkelt gennemløb af foreach-løkken. Du kan med fordel placere denne kodelinie udenfor:


$now = date('Y-m-d H:i');
foreach($posts as $somePost)
{
  echo $somePost->getTitle() . ', sidst læst ' . $now;
}

hvorved du sparer x-1 kald til date() funktionen, hvor x er størrelsen på $posts arrayet.

Top 10 grunde til IKKE at bruge Ubuntu

(frit oversat fra engelsk. Kilde: Socialized Software)

  1. Du har ikke lyst til at prøve før du køber – vi har jo alle sammen lyst til at tro på propagandaen fra folk, som sælger os ting vi ikke har brug for. Så hvorfor skulle du have lyst til at test-køre et styresystem via live-CD inden at du beslutter dig? Og nu vi er ved det, kan du også fortælle dem, at du ikke har brug for nogle garantier.
  2. Installation af programmer er for let – med Ubuntu skal du blot krydse af i nogle tjekbokse i Synaptic for at installere programmer, og så trykke ‘Apply’. Det er meget bedre at lede efter programmet selv, downloade en ZIP-fil, pakke den ud, afslutte alle programmer, køre en EXE-fil, og til sidst køre Windows Update (igen) for at sikre dig, at alt nu også er up-to-date.
  3. For få vira/for høj sikkerhed – antivirus-programmer giver dig en varm, behagelig fornemmelse i kroppen, og de er gode til at forhindre din computer i at køre optimalt. En hurtig computer giver jo folk høje forventninger om dig. Uden spy-ware og virus er tilværelsen jo heller ikke sjov. En hurtig maskine betyder også, at du får lavet for meget arbejde, hvilket i værste tilfælde kan betyde lønforhøjelse eller forfremmelse, en meget uheldig situation.
  4. Ingen dyre Office-pakker – indrømmet, du elsker at betale 4.000,- eller mere for din Office-pakke. OpenOffice.org må da være en slags kommunistisk ondskabsfuldhed. Hvorfor gemme pengene til dine børns børneopsparinger eller støtte nødhjælpsorganisationerne, når du kan betale for Bill Gates’ ydmyge livsstil.
  5. Aktivering – et styresystem der er gratis, kan næppe være særlig godt. Du vil meget hellere gennemgå en aktiveringsproces for at være helt sikker på, at styresystemet er ægte. Aktiveringsprocessen er sat i verden for at du kan føle dig mere sikker. Du burde være stolt af, at du har muligheden for at sende personlige oplysninger om dig selv til Microsoft, og derefter blive tvunget til at deltage i  en opgraderingsproces, som malker dig for tusindvis af kroner over en årrække. Det giver god mening.
  6. For mange gratis programmer – Hvorfor lade sig tynge af alle de valgmuligheder? Det er meget lettere at gennemse Microsofts produktkatalog, hvorefter du begiver dig til en lokale ‘Best Buy’ forretning, hvor du kan finde din standard office-pakke sammen med billedredigerings- og andre dokumenthåndteringsprogrammer. Hvis du alligevel skulle få lyst til at have et par valgmuligheder, anbefales det at du taler med den udbrændte sælger, som lige har siddet og røget hash ude i baglokalet. Hvorfor skulle du have lyst til at køre Scribus, OpenOffice.org, Nvu og GIMP som kan downloades gratis, når du kan køre hen til den lokale ‘Best Buy’-butik i din benzinslugende SUV, bidrage med lidt CO2 til den globale opvarmning, og måske endda torpedere en sjælden dyreart på vejen?
  7. For veldokumenteret – Du hader, når du kan finde lettilgængelig, søgbar information. Du er mere tilbøjelig til at ringe efter John, som arbejder for ingen penge i et tredjeverdens land, få ham til at læse en introduktionstekst højt for dig om hvordan han vil gøre sit yderste for at hjælpe dig, hvorefter du ser hjælpeløst til imens han forkludrer det hele og til sidst ønsker dig en fortsat god dag mens han efterlader dit system i en værre tilstand end det var i før du ringede.
  8. Fremragende teknisk support – hvorfor skulle du have lyst til at bevæge dig ind på en IRC-kanal, hvor 1.300+ andre Linux-brugere sidder og venter på at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål helt gratis? Det er meget sjovere at ringe til John og vente tålmodigt imens han læser sin introduktionstekst højt for dig.
  9. For mange brugergrænseflader – jeg ved, at du elsker valgmulighederne i Vista. Du kan betale store ekstra summer for at få andre udgaver med minimal ekstrafunktionalitet. I Ubuntu er der alt for mange valgmuligheder. Du kan bruge standardudgaven med Gnome, og hvis du ikke kan lide denne, kan du prøve Kubuntu med KDE. Hvis du arbejder i et kontor er det da mere indlysende at bruge præcis det samme styresystem som eleverne i folkeskolen bruger. Hvorfor dog give dem deres eget, kaldet Edubuntu? Der burde være en lov om, at ethvert styresystem skal kræve en gigabyte RAM samt et lynende hurtigt grafikkort. Det er da fjollet, at Ubuntu-brugere kan bruge Xubuntu, som er lavet specifikt til lave systemkrav. Man skal da ikke have lov til at bruge en computer med mindre man har den hurtigste hardware på markedet. Det er ærefuldt at bruge en computer og samfundets fattigste skal forhindres i at få adgang til internettet.
  10. For meget lir – du vil gerne undgå smarte effekter såsom roterende skriveborde, transparens, blævrende vinduer og meget mere. Hvorfor risikere at blive kaldt en show-off når du fremviser dine nyeste effekter. Du må hellere holde lav profil med Windows Vista, der ligner alle andres skrivebordsmiljøer.

Facebook, en god idé gået galt

Man kan sige meget om Facebook, både godt og ondt. Men det er en oplevelse værd.

Hvorfor? Fordi du ikke på forhånd kan vide, hvad du får ud af det. Måske møder du nogle gamle kammerater, som du ikke har set i 5 år, og selvom du måske ikke lige er i humør til at mødes med dem (for så godt kendte du dem altså heller ikke), så kan du stadig bruge Facebook til at knævre fælles interesser, se hvordan det går med folk osv.

Der er bestemt også mange dårlige aspekter ved Facebook, som f.eks. den absurd store mængde overflødige og idiotiske add-on applikationer, som konkurrerer om at spilde din tid: “Hvilken type Brite er du?”, “Hvad har du til fælles med Roger Moore?”, “Vampyrer”, “Varulve”, cirkuskatte og hvad ved jeg. Akvarier, som dine venner kan placere fisk i. Man skulle tro at det var en ny form for absurd tidsspilde. Det er muligt at undgå disse absurde add-ons, men desværre er ikke hele ens omgangskreds lige forsigtige. Jeg har da set nogle stykker, der fuldkommen ukritisk sender sine private informationer til samtlige add-ons de kan komme i nærheden af, og øjeblikkeligt forwarder vampyrbid, Godzilla-kampe og digitale kys til hele sin kontaktliste, til stor irritation for alle andre.

Der findes mange gode idéer på Facebook. F.eks. er jeg selv rigtig glad for billedgalleriet hvor man kan udpege folk på billederne, og så efterfølgende automatisk refereres til disse billeder fra din profil. Skak-applikationen er underholdende samt muligheden for at se hvad omgangskredsen laver lige for tiden, samt hvilke film, musik og andre ting som interesserer dem for tiden. Det giver inspiration. Udvekslingen af Youtube videoer via Super Walls er også en rigtig god idé, og det er heldigvis ikke kun falde-på-halen komedie videoer som udveksles, selvom de dog udgør en ret stor procentdel af repertoiret. Ganske ukultiveret.

Facebook er en god idé, som er gået galt. Et eksperiment der har taget overhånd og udviklet sig ud over al kontrol. Genindfør kontrollen, ryd op i de fordømte add-ons, så folk kan holde ud at være der. Og hvis du ikke er på Facebook, så prøv det, til trods for al kritikken.

På Facebook finder man hinanden.

Introduktion

Jeg har efterhånden beskæftiget mig med programmering i nogle år, og emnet fylder en del i mit liv eftersom det også er min hovedbeskæftigelse. Som programmør laver man ofte de samme ting igen og igen. Computeren er et fremragende værktøj, der kan hjælpe med at automatisere meget af folks arbejde, også programmørens. Mine kontinuerlige forsøg på at forbedre mine programmeringsevner og arbejdsrutiner udmønter sig nogle gange i deciderede regler for hvordan man skal og ikke skal gøre tingene. Man lærer konstant nye ting, og nogle ting har jeg været længere tid om at lære end andre. Når man har lært at gribe en opgave rigtigt an, kan en arbejdstid på timer i bedste fald reduceres til minutter.

Formålet med denne programmeringsblog er at lære fra mig så begyndere i programmeringens verden kan lære lidt og forhåbentlig få nogle gode råd til hvordan de kan forbedre deres arbejdsrutiner og tage bedre valg fremover.

Eftersom mit nuværende arbejder primært er indenfor PHP og MySQL, vil bloggen også mest handle om dette, men jeg regner også med at diskutere generelle paradigmer indenfor programmering.

Jeg håber, at du finder det interessant.

Kiddy Grade

Kiddy Grade er en futuristisk anime om to børnehaveklasse-børn med specielle evner.

Kiddy Grade

Gunsmith Cats –

Rally Vincent fra Gunsmith Cats.

Rally Vincent

Gunsmith Cats

Gunsmith Cats wallpaper med outline af de to “katte” stående i midten af et katteøje.

Gunsmith Cats

Gunsmith Cats

Gunsmith Cats er, så vidt jeg ved, kun en anime film i tre dele. Filmen har fremragende animation, og en meget troværdig model af en Ford GT 500 med yderst overbevisende motorlyde!

Skal ses hvis man er bare lidt interesseret i biler, action og humor.

Gunsmith Cats