Så blev det endelig tid: Efter næsten 2 års ventetid nåede vi maj 2011 og dermed vores næste tur til Kina.
Lin havde selvfølgelig savnet sine forældre enormt, og jeg var efterhånden også begyndt at sende længselsfulde blikke ud af vinduet, mod det enorme land østpå.
Rejsetidspunktet var bestemt alene ud fra én hændelse, nemlig hendes fætters bryllup den 21. maj, som jeg skriver om når vi når dertil.
Lins forældre tod imod os med åbne arme, og sørger som altid for, at vi har masser at spise. Jeg bliver konstant proppet med mad, og selvom at det er blevet lettere at sige stop, så er det stadig svært når man er vant til at der aldrig er nogen der presser én til at spise i Danmark.
Ventetiden for Lin har været specielt lang fordi hun har bekymret sig om sin mormor (Laolao), som efterhånden er kommet godt op i årene. Hun har det heldigvis godt, og vi har allerede besøgt hende flere gange.
I går var jeg til middag hos fætteren Mingming sammen med flere andre familiemedlemmer. De skulle planlægge Mingmings bryllup. Vi spiste god mad, og det var rigtig hyggeligt, og selvom at mine kinesiske sprogkundskaber har taget et skridt tilbage i løbet af de to år siden sidst, så fik jeg vha. nogle få velvalgte ord og nogle fagter hele familien til at grine højlydt op til flere gange. Det var rigtig befriende, specielt set i lyset af at de fleste ordvekslinger mellem os består af en kaskade af ord fra dem, og et uforstående blik fra mig 
Med et så imødekommende folk gør det ikke så meget, at man ikke altid forstår hvad der bliver sagt. Men jeg øver mig selvfølgelig fortsat på sproget.
I mellemtiden har Mingming opdaget at det ikke er så let at planlægge et bryllup. I dag besøger vi et bryllupsfirma – det bliver interessant at følge processen (og brylluppet) udefra denne gang.
