Hjemmelavet pastasalat

Hjemmelavet pastasalat

Denne hjemmelavede pastasalat er god og sund morgenmad, men kan også hurtigt puttes i et bæger og medbringes som madpakke, eller fungere som en hurtig, fortilberedt frokost, der bare skal varmes. Den kan dog også fint spises kold.

De fleste af ingredienserne kan købes i økologiske udgaver, hvilket jo kun gør retten endnu mere tiltalende.

Du skal bruge:

  • 250 gram pastaskruer med durummel
  • Soltørrede tomater i olie
  • Friske tomater, gerne med stilk
  • Grønne oliven med sten (smager bedre end dem uden sten)
  • 3-4 skiver bacon
  • 3-4 tsk. grøn pesto
  • 2 æg
  • Tun i olie, 1 ds. på ca. 185 gram

Blandingsforholdene er som du selv lyster. Opskriften her tager udgangspunkt i ca. 250 gram pasta, som er en god mængde til 2 portioner hver til 2 personer.

Kog pastaen til den er blød og smidig (al dente). Kog samtidig et par æg i ca. 7 minutter hvis de er large, ellers lidt kortere tid. De skal bare være hårdkogte. Steg tre-fire skiver bacon på panden.

Hæld den færdige, afkølede pasta op i en skål, tilsæt bacon skåret i mindre stykker og æg skåret i både. Tilsæt derefter resten af ingredienserne: Tomater skåret i mindre stykker, soltørrede tomater, pesto, tun og oliven, og bland det godt. Du kan med fordel bruge masser af soltørrede tomater, da de giver godt modspil til pestoen.

Server med frisk juice, og sæt resten i køleskabet til næste gang du bliver sulten. Velbekomme.

Leave a Comment


NOTE - You can use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>