martinkock.dk

Så er vores stort anlagte bryllup overstået! Det blev en stor dag med mange dejlige oplevelser, som vi vil huske resten af livet.

Du skal nok få en beskrivelse af dagen, men inden da vil jeg lige benytte lejligheden til at sige tusinde tak til hele Lins familie for al deres støtte og hjælp både før, under og efter brylluppet. Og tak til bryllupsfirmaet med det uudtalelige navn samt Yu-Image.com – begge har opført sig topprofessionelt og leveret kvalitet, vi kun kan være stolte af. Men først og fremmest tak til Jesper og Betina for at i kunne være med til brylluppet. Mor og far, jeg er ked af at i ikke kunne være der. Jeg håber, at i finder trøst i at brylluppet er ganske veldokumenteret med både musikvideoer, slideshows, tonsvis af fotos og et par bryllupsvideoer – vi har fået det hele med!

Ok, så til sagen. Brylluppet fandt sted i Dalian, på hotel Intercontinental og en lokal kirke, Yugangjie, som ligger 5 minutters gang fra hotellet. Bryllupsdagen startede med at vi stod op klokken 6 om morgenen, tog bad og spiste morgenmad fra hotellets buffet. Ikke lang tid efter ringede det på døren, og det væltede ind med fotografer, kameramænd og en makeup-pige fra Yu-Image, der fulgte Lin tæt hele dagen for at sikre, at håret sad ufejlbarligt.

Derfra begyndte tingene at gå hurtigt. Vi gjorde klar med makeup, jakkesæt og bryllupskjole mens fotografer og kameramænd lystigt dokumenterede den mindste detalje. Højhælede sko blev arrangeret på sengen så de formede et hjerte, bryllupskjolen blev spændt ud og mit jakkesæt blev adskilt i smådele så der kunne blive taget fotos af det hele. Lins familie dukkede også op og klargjorde dumplings på bordet, lagde mønter på sengen for at symbolisere lykke i ægteskabet, og dekorerede hele hotelværelset med blomster fra gulv til loft. Det hele blev naturligvis fotograferet intensivt. Dernæst filmede vi, at jeg kom og bankede på hoteldøren, blev lukket ind og bedt om at finde Lins sko, som var gemt bag tv’et, give hende skoene på og give hende et kys. Bagefter spiste vi dumplings på traditionel vis. Normalt gøres disse ting hjemme hos brudens forældre inden at brudgommen kører hende til brylluppet, med familien bagved i en bilkortege. Men vi havde fravalgt bilkortegen fuldstændig, hvilket må siges at have sparet os for en del tid på bryllupsdagen da turen fra Lins forældre til hotellet tager 30-40 minutter. I stedet havde en fra familien stillet en vogn til rådighed som vi brugte til transporten mellem hotel og kirke.

Efter de traditionelle dumplings, kørte vi til kirken, hvor vi havde et traditionelt bryllup, som det kendes i Danmark. Midtergangen i kirken var noget smal i forhold til hvad man er vant til, hvilket Lin havde måttet justere sin kjole efter. Ellers var det en hyggelig, lille kirke. Men lille var den. Jesper kommenterede, at det er den første kirke han har set, hvor Jesus på korset ikke er repræsenteret. Vi havde tidligere været lidt bekymrede for kirkedelen af brylluppet, da vi havde været til generalprøve, hvor præsten var forsinket og i øvrigt ikke tilbød meget assistance ud over at sige: “Bare lyt til hvad der bliver sagt, så skal alt nok gå fint”. Uden at have nogle fortilfælde fra Danmark at falde tilbage på, vil jeg dog mene, at der er en del flere detaljer at diskutere for et tilsvarende dansk bryllup. Men manden havde ret. Kirkebrylluppet gik over al forventning, og selvom oversætteren havde stærk, kinesisk accent, lykkedes det også fint at følge hans instrukser. Og gæster, tjaeh, dem var der masser af. Udover Lins familie var der en pænt stor interesse fra forbipasserende og faste kirkegængere.

Efter brylluppet tog vi tilbage til hotellet, hvor der var papirfyrværkeri udenfor. Indenfor havde fire violinister sat sig til rette og leverede underholdning til øregangen mens gæsterne meldte deres ankomst. Jeg har ikke tal på hvor mange gæster der helt præcist var, men vi havde 8 borde med plads til 10 personer per bord, og så vidt jeg kunne se, var der ingen tomme pladser. Gæsterne var fordelt over to sammenstødende lokaler. Festarrangementet foregik i det ene lokale, og i det andet lokale kunne man følge med live via en projektor på væggen.

Festen startede med en introduktion af parret, af en af Lins gamle klassekammerater, som taler udmærket engelsk. Han var meget behjælpelig med at oversætte alt, hvad der blev sagt undervejs, og gjorde i det hele taget et rigtig godt arbejde som ordstyrer. Han lagde ud med at vise en musikvideo, som vi havde fået lavet tidligere hos KTV, hvor Lin synger en kinesisk sang, og jeg står ved siden af og ser fjollet ud. Halvvejs igennem videoen træder vi så ind i fuld bryllupsbeklædning, og Lin synger med på sin egen sang mens vi nærmer os scenen. Dernæst skærer vi et stykke af bryllupskagen, der i øvrigt var lavet af plastik. Læsere undrer sig sikkert over, hvorfor vi har en stor, flot bryllupskage, som ingen spiser af. I Kina er der ikke tradition for at spise bryllupskage, men den var alligevel med som en del af showet. På videoen fra brylluppet, vil man dog kunne se rigtig kage på kagekniven, hvilket skyldes at der var placeret et enkelt stykke rigtig kage inden i plastikkagen. Så der var også lidt Hollywood over brylluppet.

Bagefter forlod vi lokalet og klædte om til noget mere praktisk, mens gæsterne så et slideshow med billeder fra vores opvækst i henholdsvis Danmark og Kina. Jeg skiftede til en lyserød skjorte, og Lin sprang i en flot, rød traditionel kinesisk kjole med matchende sko. Da vi kom ind igen, blev vi pænt mødt med “flyvende gardiner” (se videoen hvis du vil vide hvad det er). Vi hældte champagne op i en glaspyramide og skålede med hinanden. På scenen var jeg og Lin, Lins forældre og mine søskende. Og så holdte vi taler. Lins far lagde ud på kinesisk (og oversættelse af ordstyreren), efterfulgt af taler på engelsk af Betina og Jesper, og en tale af mig, hvor jeg på kinesisk lagde ud med at takke Lins og min familie for deres venlighed, varme og gæstfrihed. Resten af talen var på engelsk, og blev oversat af ordstyreren. Her vil jeg lige bemærke, at det kun var nogle få af de rundt regnet 80 gæster, der kunne forstå lidt engelsk. Dernæst kom Lins tale, der var meget rørende, og fik flere af gæsterne til at række ud efter lommetørklæder.

Da talerne var overstået, gik vi ned og bukkede formelt for Lins forældre, og et kram eller to blev der også plads til. Og til sidst gik vi rundt mellem alle bordene og hilste på gæsterne samt tilbød mændene en cigaret. Kvinder og børn fik nogle specielle bryllupskarameller. Og så var brylluppet slut.

Men hvad med maden, spørger du nok? Tjoeh, efter sceneshowet blev der serveret mad for alle gæsterne, men jeg og Lin nåede næsten ikke at spise noget af det, da vi havde pligter med at uddele gaver til gæsterne, hvilket faktisk er meget normalt for et kinesisk bryllup. I vestlige lande er det brudeparret, der er i centrum, i Kina er det gæsterne.

Der er også tradition for, at jeg skal drikke kinesisk risvin med vigtige familiemedlemmer (dog kun mænd), hvilket er en rigtig brudgom-dræber. Nogen havde dog været så nænsomme at servere mig vand, mens drikkekammeraten fik risvin. Jeg er meget taknemmelig for denne lille gestus. Risvin er ikke lige min kop the.

Alt i alt gik brylluppet over al forventning, og det var en storslået oplevelse som vi aldrig ville have haft råd til at have i Danmark i samme format. Tak til alle for aktiv deltagelse, og specielt tak til Lin som gjorde et fantastisk arbejde med at holde styr på alting. “Love you forever”.

Der ligger allerede nu billeder fra brylluppet i billedarkivet, og jeg agter også at lægge videoen (den korte version) op på denne hjemmeside til frit gennemsyn. Værsågod.