Dette ville være en rigtig koger-uge i følge øvelseslisten. Men i stedet for at nå det hele på et par dage og få fri resten af tiden, blev aktiviteterne fordelt ud over hele ugen, og så fik vi tidligt fri hver dag.
Mandag formiddag mødte jeg lidt i 10. Jeg skulle bare skifte til keddeldragt, og så op til appel. Resten af dagen til 15-tiden brugte vi på at vedligeholde delingsmateriellet. Vejret var ikke det bedste, så vi satte os op på en pudsestue. Og så fandt vi selvfølgelig ud af, at vi ikke måtte være der alligevel, så vi måtte flytte alting over på en anden pudsestue… undervejs fik vi kigget lidt på de nye gardere (hold AUGUST 2002) som var i gang med vagtuddannelsen – de vil få en kold tid i vagtkompagniet. De havde vist også brug for at øve sig lidt mere på ekscercitsen inden da… resten af dagen efter appel gik med at vedligeholde mine egne stumper efter Jyllandsperioden, eftersom at vi havde stueeftersyn tirsdag.
Tirsdag stod vi op halv syv. Til stueeftersyn blev en stor del af vores udrustning kontrolleret. I går havde jeg nået at rengøre gevær, spade-folde, kniv-dræbe, basis, de to røde magasiner, liggeunderlaget, og jeg havde nået at vaske alt mit tøj på KFUM. Hvad jeg ikke havde nået, var at vaske soveposen, soveposekondomet og teltflaget. Og gæt, hvad der blev kontrolleret! Netop disse 3 ting! Appel 2!! Vores gevær 2 fik også appel 2 fordi der var lidt sand i hans pløkpose…! Dagens aktivitet var optælling af enkeltmandsudrustning. Vi klarer os godt i felten, og prisen er åbenbart, at folk mister deres stumper, for folk manglede virkelig mange ting! Selv manglede jeg et par t-shirts, teltbaduner og min bøllehue, som jeg ikke har haft i lang tid. Derudover opdagede jeg også, at jeg manglede en F1′er med ABC-dragt, som jeg havde haft liggende oven på mit skab under hele Jyllandsperioden. Stjålet? Måske. Hele optællingsfasen var vi færdige med allerede ved 10-tiden, så havde vi en times kogning, 1½ times frokosthvil, og så kogte vi noget mere. Der var ikke en skid at lave, og da vi blev bedt om at træde an på appelpladsen klokken 13, kom sergenterne for sent, og ingen vidste rigtig hvad der skulle ske. Vi blev sendt ned for at vedligeholde 2. delings TMG’ere som de havde ladet stå ude i regnen!! Dette burde være 2. delings opgave, ikke vores. Anyway, da vi kom derned, var der ingen TMG’ere. Appel, tak! Folk gik hjem. Også nogen af dem, der havde appel 2. På dette tidspunkt, hvor vi har haft 11½ måneds tjenestetid, burde det ikke være nødvendigt at give folk appel 2. Og det var i øvrigt også kun vores deling, der fik det. Mon ikke, der er noget galt, når halvdelen af 3. deling får appel 2, mens der ikke var en eneste fra de andre delinger, der fik appel 2. Og det var ikke fordi, de ikke havde vedligeholdt deres ting. Der var blandt andet én hvis gevær var fuldt af rust og krudtslam, og han fik bare besken: “Det er ordnet til i morgen”. Et yderligere irritationsmoment var, at appel 2 først lå TO TIMER efter at vi havde fået fri!! Normalt er det kun 1 time efter. Grrr. Men der var alligevel tid til at tage hjem.
Onsdag morgen var der igen appel 2 til 3. deling. Mit gevær var blevet kontrolleret, og var til UG til stueeftersynet i går, men i dag var det ikke i orden. Stor mystik. Mine magasiner var heller ikke i orden. I dag skulle delingsmateriellet optælles. Dét kunne én mand gøre på et kvarter, så vi andre havde FUT hele dagen: Ultimate (et spil, hvor der kastes med frisbee) og fodbold. Vi havde tidligt fri, og halvdelen af 3. deling blev tilbage til appel 2. Bagefter tog jeg hjem.
Torsdag var der ikke stueeftersyn. Vi skulle have militær 3-kamp. Hvorfor? For at få tiden til at gå med et eller andet. Det var for at råde lidt bod på, at vi ikke havde prøve 40. Mit hold lagde ud med et o-løb i Tokkekøb Hegn, efterfulgt af håndgranatkast og skydeprøve. O-løbet og håndgranatkastningen gik rimelig smertefrit. Skydeprøven var bare spild af tid. Den foregik på Sjælsø skydebanerne. Vi havde muligheden for at få et skydemærke, men dét må man kun tage én gang om året, og de fleste havde allerede prøvet at tage det både i Jægerspris og i Borris skydelejrene. Nå, så kunne man da vel altid vise hvor god en skytte man er… FORKERT!! Vi måtte ikke indskyde vores våben. Vores gevær 2 som lå ved siden af mig på den første skydning, måtte skyde over på min skive for overhovedet at ramme sin egen!! Mit gevær havde mega-funkfejl, og jeg måtte låne et for at kunne deltage i skydningerne. Jeg måtte skyde et par centimeter under og til venstre for målet, for at ramme. Hele skydningen var spild af tid, og den skulle bare overstås! Klokken nåede at blive for mange til at jeg gad tage hjem den dag, så jeg tog i byen med et par stykker fra min gruppe.
Fredag morgen: Op halv syv. De andre havde morgenløb, men det var der ingen, der gad, så man spillede fodbold. Jeg var ikke med, da jeg skulle være TA (Tilsynshavende Assistent). Dette er også fuldstændig spild af tid. Ud fra hvad jeg har hørt, så er Høvelte den eneste kaserne tilbage i landet, der stadig har stue/brandvagter. De andre kaserner har fået sat brandalarmer op, der gør jobbet lige så godt. Hele dagen gik med at sidde foran mit bord på gangen i én af bygningerne og glo ud i luften. Men jeg nåede da at læse et Anders And-blad og se lidt af filmen “The Fast and the Furious” på en bærbar computer, som nogen havde taget med. I mellemtiden var vores kompagni ved at blive adskilt i hoveddele. Dem, der skal udsendes, blev rykket over i 1. PNINF, og dem fra 1. PNINF der ikke skal udsendes, blev rykket over til os. Som jeg vist nok har nævnt tidligere, er der kun én fra min gruppe der skal udsendes, og det er vores vognkommandør. Den dag var hurtigt overstået, og vi fik fri omkring middag. Det gjorde jeg også.
