Dette var vores første uge i Jyllandsperioden. Vi kunne selvfølgelig ikke lade hele mandagen gå til spilde med ligegyldig transport til Jylland, så vi måtte stå tidligt op… klokken 3:30…
Vi hentede geværer mellem 3:30 og 4, og havde morgenappel klokken 4:15. Så pakkede vi lastbilerne med delingsmateriellet (TMG’ere, panserværnsraketter, kogegrej, radioer osv.) og kørte til Jylland i bus. Vi ankom til skydelejren i Borris omkring 10-tiden, hvor vi skulle have vores allersidste uge med skarpskydninger. Borris er en gigantisk skydelejr på over 25 kvadratkilometer. Den ligger i midtjylland i Skjern. Det første vi havde fået at vide om Borris var, at det altid regnede. Ikke særlig gode nyheder eftersom at skydelejre er forbundet med meget udendørs ventetid, og fordi at regnvejr giver dårlig sigtbarhed under skydningerne.
Vi blev opdelt i de sædvanlige hold:
- Et geværhold som bestod af gevær 1′ere, gevær 2′ere og gevær 3′ere.
- Et dysehold som bestod af dyseskytte og hjælper.
- Et TMG-hold som bestod af PMV-kørere og vognkommandørere.
- Et LMG-hold som bestod af LMG-skytte og hjælper.
Geværholdet, som jeg var på, skulle tilbringe hele dagen på SF-bane (Selvmarkerende Feltskydebane). Her skulle vi øve os til de skydninger vi ville komme ud for i uge 42, hvor vi har kamp i by. Dvs. vi skulle lave skydninger fra murbrokker, vinduer og hushjørner – og vi skulle både lave højre- og venstrehåndsskydninger (links-skydning). At skyde links er ret svært i starten, fordi man ikke er vant til det. Jeg fik dog alligevel maksimum point i min første links-skydning. I de efterfølgende links-skydninger fik jeg gennemsnitspoint. Vi var færdige på SF-banen ved 19-tiden, kørte ind på belægningsstuerne (som i øvrigt var spritnye og i super stand med sengelamper, håndvaske på stuerne og med mange andre lækre detaljer) og vedligeholdte stumper. Vi slap ved 23-tiden.
Tirsdag morgen, op klokken 20 minutter over 6. Spiste en hurtig morgenmad i cafeteriet og så blev grupperne (dvs. ikke kun geværholdet, men også dyse, LMG og TMG) kørt ud til en bane hvor vi skulle have gruppeskydning. Temaet var “indledende kamp”, så denne dag skulle der løbes! Men der var også meget kogning, da vi gennemførte skydningen én gruppe af gangen. 2. gruppe kom først til klokken 13. Vi skulle øve det to gange: Én gang hvor vi bare sagde “BANG!”, og én gang med skarpt. Gruppeføreren, gevær 3 og dyseholdet skulle løbe ca. 300-400 meter op i indledende kamp, beskyde de første fjendeskiver, og løbe tilbage i stillingen igen, hvorefter hele gruppen nedkæmpede den angribende fjende. Det var en hård løbetur, og under den første indøvelse fik jeg heller ikke meget pusterum, da vi pludselig havde en såret LMG-hjælper der skulle slæbes tilbage til førstehjælpsreden. Anden gang var det mig selv, der blev såret (så officererne kunne se hvordan gruppeføreren reagerede, hvis sygehjælperen blev såret…). Vi lavede en rimelig skydning. Der var nogle problemer med kommunikationen, og så var vi ret ivrige efter at nedkæmpe den overgivende fjende… nope, der er ingen der overgiver sig, når de kæmper imod 2. PNINF!! Som vores LMG-skytte ville sige: “Hele pisset skal bare skydes i sænk!!”. Ikke desto mindre var det et brud på krigens love…
Klokken 17:20 tog vi ind og spiste aftensmad. Cafeteriet er i øvrigt det bedste vi har været ude for hidtil, ihvertfald når det angår aftensmaden. Man kan vælge mellem to forskellige retter, og man får aldrig en eller anden mærkelig kog-sammen-gryde. Man kunne få kylling med ris og sovs, lasagne med salat, panerede koteletter med pommes frites osv. Man spiser altid godt på en skydelejr! Og som en ekstra bonus havde cafeteriet også en stor TV-stue med et gigantisk TV. Man kunne dog godt mærke, at vi var i Jylland: Madpakkerne var oftest fyldt med pølsemadder, og man kunne købe sandwiches med pølser i. Kantinevognen, som kører rundt på skydebanerne, solgte også indbagte pølser. Kantinevognen var i øvrigt den mest skuffende hidtil – den havde ikke så meget at byde på. Der var kantinevognen i Jægerspris meget bedre. Nå, men aftenhvilet varede famøse 2½ time fordi vores løjtnant skulle til skydeledermøde, og dét måtte vi pænt vente på.
Klokken 19 var vi igen ude i gruppestillingen. Der skulle (heldigvis) ikke laves mere indledende kamp, vi skulle bare have en mørkeskydning. Jeg blev sat til at fyre lysraketter af for første gang. Jeg skulle lige vænne mig til dem, så de første 3 blev skudt af alt for langt til venstre. Det gik meget bedre med de sidste 7. Men fordi jeg hele tiden skulle fyre lysraketter af, så fik jeg ikke affyret nogle skud. Æv! Pga. natteskydningen havde vi først appel klokken 1.
Onsdag skulle vi også være på SF-bane. Pga. akut mangel på søvn nåede jeg ikke at spise morgenmad i cafeteriet, men jeg havde et kvarters tid inden appel, så jeg nåede lige at købe en lille madpakke.
Vi lagde ud med noget sektorskydning hvor vi står fire mand fordelt over to stående skyttehuller. Vi fokuserer på hvert vores område af forterrænet således at vi ikke nedkæmper de samme skiver samtidig. Her var mit hold lidt dårlige til at udnytte ildpauserne (som opstår når der ikke er nogle synlige skiver). Ildpauserne bruger man til at kontrollere sin ammunitionsbeholdning, skifte magasin og eventuelt omfordele ammunitionen.
Vi havde også en mærkeskydning hvor vi igen havde muligheden for at få et bronzemærke i præcisionsskydning. Der var kun en 4-5 stykker fra min deling, der fik mærket. Og jeg var desværre ikke én af dem. Man kunne i alt opnå 16 point, man skulle have 13 point for at bestå, og jeg fik 12 point. Og det var ikke fordi, at jeg ikke kunne ramme skiverne. Skydningen indeholdte nemlig også noget “målprioritering”. Der kommer to mål op, og man skal så starte med at skyde det mål, der er tættest på. Hvis man kun nedlægger det bagerste mål, får man 0 point. Hvis man kun nedlægger det forreste, får man 1 point. Og hvis man nedlægger begge, får man 2 point. Problemet var, at det bagerste mål kom til syne ca. 1 sekund før det forreste, så jeg nåede at skyde på målet før det forreste kom op. Heldigvis så ramte jeg ikke, men jeg nåede heller ikke at skyde på det forreste mål, så da jeg bagefter, lettere irriteret, nedkæmpede det bagerste mål, gav det mig 0 point i stedet for de 2 point jeg kunne have fået. Jeg gik og ærgrede mig over det resten af dagen, men på den anden side så var der også mange andre, der var faldet i den fælde.
Efter mærkeskydningen havde vi nogle småskydninger med links-skydning og normal skydning fra vindue/murbrokker/hushjørne. Igen kom folk først i seng ved 1-tiden. Vejret havde været dårligt den dag: Det blæste meget, og det var koldt, men heldigvis ingen regn.
Torsdag morgen – ingen kunne overskue at tage i cafeteriet. Hvert minuts ekstra søvn var kritisk. Folk begyndte at stå op mellem 6:30 og 6:50 og hente deres våben på våbenkammeret. Der var kontrol af stuerne klokken 7 – dette blev der ikke gjort det store ud af.
Tirsdag og onsdag havde 1. og 2. deling været på “Delingen 2″ – en handlebane hvor hele delingen skulle arbejde sammen som en enhed om at udslette den slemme fjende. Det var en stor handlebane med 3 delingsstillinger. Hver stilling bestod af 3 gruppestillinger (en deling består af 3 grupper) og et område med målskiver af typen panser og infanteri.
De to andre delinger havde klaret sig godt på denne handlebane, og nu var det vores tur. Der blev gjort meget ud af, at dette var vores allersidste skydelejr, og i øvrigt ugens sidste dag hvor vi fik lov til at skyde med skarpt, så vi skulle efterlade et godt indtryk. Vi gennemgik “Delingen 2″ tre gange. Først kørte vi rundt på banen i PMV’erne og fik forevist alle stillingerne samt vores højre/venstre-begrænsninger for hvor vi må skyde henne, vi fik sikkerhedsinstruktion osv. Så gennemførte vi banen hvor vi skød med løst, og til sidst kom finalen: Skarpskydningen.
Det var godt vejr den dag: Solen skinnede, og det var samtidig ikke for varmt. Derudover var alle i godt humør og glædede sig til at få fyret nogle bønner af. Da vi havde gennemført banen første gang med løst krudt, var tilbagemeldingen fra KC, at hvis vi gjorde det lige så godt anden gang, så var vores præstation den bedste han havde set. Alle var enige om, at dette her var en rigtig fed handlebane. Vi havde noget godt terræn at løbe i, og vi havde godt udsyn til fjenden, og masser af ammunition af tage af. Så alle var opsatte på at få en tur til.
Inden dette kunne lade sig gøre, skulle vi dog lige have skiftet en PMV ud, da 1. gruppes kører havde smadret gearkassen på deres PMV. Da vi så gennemførte handlebanen anden gang var der simpelthen en supergod stemning. Det var en rigtig fed fornemmelse at ligge midt i ildhelvedet hvor to andre grupper ligger og nedkæmper mål til højre og venstre for én. Hver gang dysekanonen fyrede et skud af, kom der et kæmpe brag, der stod en 4-5 meter stikflamme ud fra dysens bagende, og man kunne følge raketten hele vejen ind mod pansermålet, hvor den lavede et stort hul, og der fløj træsplinter ud til alle sider.
Geværskytterne klarede sig også rigtig godt, og jeg havde ingen problemer med at ramme målene. LMG’et havde mange funk-fejl og var ikke så aktivt, men når det engang imellem fyrede en byge af, var der 2-3 infanteriskiver der lagde sig ned samtidigt. Folk råbte frem og tilbage, der blev byttet magasiner, omfordelt ammunition, lavet FADSUM og bandet af fjenderne. Det gik rigtig godt, og der blev konstant skudt ud i forterrænet. Det var vores sidste mulighed for at gå amok med våbnene mens der var skarpt i. Da alle skiver var skudt til ukendelighed sad vi stadig klar med geværerne og panserværnsraketterne. Tilbagemeldingen fra KC var, at det var stærkt gået, og at det var det bedste, der var leveret hidtil. Til sidst havde vi 1½ times aftenhvil til klokken 19, og efterfølgende vedligeholdelse og appel klokken 21. Her skulle alle selvfølgelig klappe af 3. deling fordi vi havde klaret os så godt.
Fredag skulle vi hjem. Men først var der lige nogle ting, der skulle overstås. Jeg stod op kvart over seks og var for en gangs skyld rimelig frisk, og havde masser af tid til at spise morgenmad. Vi pakkede lastbilerne med alt delingsmateriellet og tilbragte herefter et par timer i cafeteriet med at se fjernsyn (der blev vekslet lidt mellem Dawsons Creek og morgennyhederne), og så tog vi ud for at “se” en række sprængninger med formbart sprængstof samt håndgranater og panserminer. Den oprindelige idé var at sprænge en bil i luften, men det kunne vi ikke få tilladelse til, så der blev i stedet sprængt en række jernbanesveller, i-profiler, træbjælker og infanteriskiver i luften. Sikkerhedsafstanden var 500 meter, så vi blev kørt langt væk. Vi kunne ikke se en skid, kun høre de i øvrigt små eksplosioner. Så kørte vi tilbage og konstaterede, at alting var blevet delt i to. Det var lidt interessant at se hvilken effekt håndgranaterne havde haft på infanteriskiverne, men ellers var alle ret enige om, at det var spild af tid. Til sidst kørte vi til Oksbøllejren hvor alt materiellet skulle ligge weekenden over. Da klokken blev 15 kørte vi til Fredericia banegård, hvilket tog omkring 1½ time. Her blev vi aftrådt og kunne tage hjem. Sjællands-folkene havde en ca. to timers togtur til Københavns Hovedbanegård. Jeg havde ikke pladsbillet og måtte stå op noget af vejen.
Det havde været en god uge, og så kan det godt være, at det altid regner i Borris, men ikke når 2. PNINF er der!!
